Dette bør du vide...
Vi bliver ikke født bange eller pleasende – vi lærer det
Når et barn fødes kommer det ind i verden med et åbent sind og hjerte. Børn bliver ikke født bange, selvkritiske eller pleasende. De kommer til verden med en naturlig evne
til at udtrykke behov og følelser – og en forventning om at blive mødt.
Men som mennesker er vi afhængige af vores forældre og omsorgspersoner for at overleve. Som løveungen på savannen, der er fuldstændig afhængig af sin flok, må barnet tilpasse sig for at sikre omsorg, mad og tryghed. Barnet lærer hurtigt at
afkode, hvilken adfærd der skaber kontakt, og hvilken adfærd der giver afstand.
Og indirekte og ubevidst udvikles og indlæres strategier og handlemønstre
derefter og bliver til overlevelsesstrategier.
Det betyder, at vi allerede tidligt i livet begynder at udvikle strategier for at passe ind og
sikre, at vi bliver mødt.
Når overlevelse former os
Barnet mærker instinktivt, hvordan det skal være i verden:
- Nogle børn lærer, at det er bedst at være stille og ikke fylde for meget.
- Andre lærer at
tilpasse sig og pleaser for at undgå afvisning. - Nogle lærer, at vrede og styrke er måden at få plads på.
- Andre trækker sig og lukker af, fordi det føles farligt at vise behov og følelser.
Måske du genkender dig selv i nogle eller alle af ovenstående strategier?
Når gamle strategier bliver til fastlåste mønstre
Som børn er disse strategier livsnødvendige. De hjælper os med at navigere i relationer og få den omsorg, vi har brug for. Den hjælper os med ikke at blive udstødt af flokken.
Problemet opstår, når de gamle strategier følger os ind i voksenlivet, hvor de ikke længere tjener os på samme måde. Hvor vi ikke længere er afhængige af den voksne.
Hvor vi skal indgå i ligeværdige relationer. Og måske du slet ikke lægger mærke til
det fordi de har været en del af dit så lang tid. Men du mærker et besvær i forhold til dig selv, og dine relationer. Måske du haver i samme situation igen og igen?
Nedenstående er den pris, som du kan komme til at betale som voksen, hvis du stadig bruger samme strategi:
- Hvis du forsat pleaser, kan gøre det svært at sætte grænser som voksen. Ikke fordi du ikke mærker dine behov, men fordi du ikke kan give udtryk for dem.
- Hvis du er vant til ikke at vise følelser, kommitter du dig aldrig 100%. Ikke at du ikke vil, men fordi du ikke tør. Når du lukker af for følelser skaber du afstand i dine relationer.
- Hvis du er vant til altid at passe på dig selv og være på vagt, har du et overaktivt
nervesystem, har svært ved at være i nuet, og den konstante væren på vagt kan
føre til angst og uro. - Hvis du har fået at vide eller følt, at du aldrig var god nok, har du måske lært at gemme dig. Men at gemme sig kan skabe lavt selvværd og forstærke følelsen af ikke at være god nok. Du kan komme til at leve hele dit liv som passager i stedet for
at kører bussen.
Det, der er tillært, kan aflæres
Den gode nyhed er, at du ikke er låst fast i de gamle mønstre. For ligesom strategierne er
blevet skabt gennem erfaringer og relationer i de tidlige år, så kan de også forandres gennem nye erfaringer og trygge relationer. Det er aldrig for sent.
Når du opdager, at vores mønstre er tillærte – og dermed kan aflæres – skabes der håb. Du behøver ikke for altid at være fanget i de roller, du lærte som barn.
Det handler om at vælge men i stedet vælge de ting som vi stadig ønsker at have med, og fravælge det som ikke længere gavner os. Som fastholder os i de negative mønstre.
I terapien hos mig hjælper jeg dig med, at:
- Få øje på de gamle mønstre – forstå, hvordan og hvorfor de blev til.
- Skabe plads til de følelser, der engang blev gemt væk – så de kan få lov at komme frem på en tryg måde.
- Udvikle nye strategier – måder at være i verden på, som passer bedre til den voksne, du er i dag.
- Øve dig i relationen – at turde vise behov, sætte grænser og stå ved dig selv.
Er du hæmmet i dit liv?
- Stil dig selv følgende spørgsmål:
- Er jeg god til at sige fra?
- Er jeg god til at mærke og give udtryk for mine behov?
- Giver jeg efter for at få fred?
- Lever jeg mit liv som jeg ønsker det?
Hvis du kan sige nej til mindst et af ovenstående spørgsmål så har jeg kun 2 spørgsmål at stille dig:
- Er du klar til at ændre din fremtid?
- Er du klar til at gå fra tilskuer til dit eget liv
til at spille hovedrollen?
Så book en tid, jeg sidder klart til at hjælpe dig.
Angst, følelser og forsvar – når kroppen og sindet prøver at beskytte dig
Angst er en følelse, de fleste kender i større eller mindre grad. Den kan opstå, når vi står overfor noget ukendt, en udfordring eller en reel fare. Men angst kan også dukke op uden en tydelig årsag – og her kan den føles både skræmmende og overvældende.
For at forstå angst er det vigtigt at adskille begreberne frygt og angst. For mens frygt er
en udefrakommende fare, komme angsten inde fra.
Ud over at forstå angst som
begreb er det vigtigt også at forstå følelsernes rolle og de forsvarsmekanismer, vi mennesker udvikler for at beskytte os selv. Angst er nemlig ikke kun en “fjende”, der skal bekæmpes – den er også et signal fra kroppen og sindet om, at noget føles truende.
Følelsernes rolle
Følelser er vores indre kompas. Følelser er ikke farlige. Følelser fortæller os, hvordan vi har det, og hvad vi har brug for.
Glæde fortæller os, at vi er forbundet. Vrede kan minde os om, at en grænse er overskredet. Sorg hjælper os med at bearbejde tab. Alle følelser har en funktion , og hvis vi blot lader os guide af dem, i stedet
for at flygte fra dem, så kan vi komme meget langt.
Angst er på samme måde en følelse – en signal følelse, en alarm, der går i gang, når vi oplever fare eller trussel. I nogle situationer er den hjælpsom, fordi den får os til at reagere hurtigt. Den har fået os til i
generationer at overleve fare.
Men hvis angsten bliver for stærk eller konstant aktiveres uden reel grund, kan den komme til at styre vores liv på en
uhensigtsmæssig måde.
Forsvarsmekanismer – når vi beskytter os selv
Mennesker er flok dyr, og den ultimative trussel er at blive ekskluderet, at blive alene. Så når vi oplever noget, der føles for svært eller overvældende, udvikler vi
forsvarsmekanismer.
Dette for at passe ind i flokken. Vi lærer hurtigt hvordan vi skal agerer og forsvarsmekanismerne bliver ubevidst hurtigt en slags “mentale værn”, som hjælper os med at klare situationer
Nogle forsvar kan være hjælpsomme på kort sigt, men problematiske, hvis de bliver til faste mønstre. Eksempler kan være:
- Undgåelse: Vi undgår bestemte situationer eller følelser for at slippe for ubehaget. På kort sigt giver det lettelse, men på længere sigt kan det begrænse os.
- Kontrol: Vi forsøger at styre alting ned til mindste detalje for at undgå usikkerhed – men kontrollen bliver hurtigt et fængsel.
Forsvarsmekanismerne er ikke forkerte – de er udviklet for at beskytte dig. Men nogle gange beskytter de dig også mod at leve fuldt ud.
Først når du indser forsvaret pris, har du mulighed for at vælge. Ved at forstå sammenhængen mellem angst, følelser
og forsvar kan du begynde at få øje på nye handlemuligheder – og skabe mere frihed i dit liv.
Så spørgsmålet er - Vil du fortsætte med at overleve eller vil du leve (igen)?
Når angst og forsvar hænger sammen
Angst og forsvar går ofte hånd i hånd. Når angsten dukker op, aktiveres vores forsvar. Vi undgår, dulmer, analyserer eller kontrollerer for at slippe for følelsen.
På kort sigt virker det. På længere sigt kan det fastholde os i angsten, fordi vi aldrig får
mulighed for at mærke og bearbejde det, der ligger bag.
Ofte dækker angst over andre følelser, vi ikke har fået plads til: sorg, vrede, skam eller savn. Når disse følelser ikke bliver mødt, kan de komme til udtryk som angst.
Hvordan terapi hos mig kan hjælpe???
I terapi arbejder vi med at få dig til at forstå angsten og de forsvar, der følger med. Ikke for at fjerne dem, men for at blive nysgerrige på, hvad de prøver at fortælle dig.
Vi kan bl.a. arbejde med:
- At identificere dine forsvar – hvilke mønstre bruger du, når angsten dukker op?
- At skabe plads til de underliggende følelser – så de ikke behøver at gemme sig bag angst.
- At lære nye strategier – måder at håndtere følelser på, der er mere hjælpsomme end de gamle forsvar.
- At finde ro i kroppen – så du oplever, at følelser kan mærkes og reguleres uden at overvælde dig.
Lær at forstå din angst
- Når du mærker angst, spørg dig selv: “Hvilke følelser kan ligge bag lige nu?”
- Læg mærke til, hvilke forsvar du bruger – fx undgåelse eller kontrol – og overvej, hvad de beskytter dig imod.
- Tillad dig selv at mærke en følelse i et kort øjeblik, uden at flygte fra den.
- Øv dig i at minde dig selv om, at følelser ikke er farlige – de er budskaber fra dit indre.
Er du klar til en forandring? Så book en samtale allerede i dag.
